Brugte Vinduer og Døre
Anvender du brugte vinduer, vil du som standard ikke få den sidste udvikling med. Det betyder at brugte vinduer som regel ligger med et ringere energi niveau end nye vinduer som købes i dag. Ligeledes kan man ikke være sikker på at vinduerne har et nyt godkendt certifikat, hvilket der heller ikke er krav om til renovering af et ældre hus.
Man skal grundigt overveje brugen af brugte vinduer og døre. Det kan være godt at bruge til renovering af f.eks. ældre huse og sommerhuse, hvor husets indeklima har godt af vinduer og døre med den tæthed der passer til datidens byggestandarder.
Det betyder, at det kan være en god idé her, at tage brugte vinduer og døre i brug.
Det er vigtigt at man tænker på indeklimaet når man ”projektere” sit hus eller sin udskiftning af vinduer med brugte vinduer. Nye vinduer vil altid kontra brugte vinduer, have en større u-værdi og være tættere, hvilket betyder at det klima du har haft i dit hus, med garanti ændres, du skal derfor være klar til at ændre vaner, det kan være mere udluftning eller lignende. Vær opmærksom på råd når du har skiftet brugte vinduer ud med nye vinduer.
Når du køber brugte vinduer, skal du også tænke over den tidligere overfladebehandling og eller eventuel trykimprægnering som har været normal for 10 – 30 år siden.
I dag anvendes fingertappet / fingerskarret kernetræ uden trykimprægnering og typisk en 2 øko maling på vandbasis.
Det er først fra 2005-2010 at vinduesproducenterne i stor stil har anvendt fingerskarret træ.
Brugte vinduer vil i stor stil have knast udsivninger og som typisk ses som ”gule øjne”.
Det gør ikke vinduet ringere, men du skal bare være opmærksom på det. Nedenstående foto’s er fra et rationel produkt, leveret i 2007.
Vælg derfor brugte vinduer med omtanke, brugte vinduer er godt hvis de sættes i et hus fra samme tid og kan i den situation sagtens være det rigtige valg mht. indeklimaet. Hvad angår prisen på brugte vinduer, så regn med at priserne variere i området 50 – 70% af et tilsvarende nyt vindue.
Når du køber brugte vinduer, får du ikke et nyt vindue med de energimæssige fordele som nye vinduer i dag typisk har, herunder også udviklingen af glas, beslag, osv. Du skal derfor være klar over hvad du behøver ved køb af brugte vinduer for at du får netop det du skal have.